Farver

Til os der er nysgerrige men ikke har orket at prøve pouring kunst!

Til os der er nysgerrige men ikke har orket at prøve pouring kunst!
Udefra kan pouring kunst se ret omstændigt ud. De enkelte farver skal blandes i de rigtige forhold med et pouring medium, og der skal anskaffes en del ting til processen.
Men nu har Pébéo været snarrådige og sammensat et startsæt med alt, der skal bruges til at komme i gang med pouring kunst!
Pouring Experiences Discovery Kit indeholder fire smukke farver, allerede blandet med pouring medium og klar til at bruge. I sættet er der desuden en flaske silikoneolie med pipette og en lærredsplade. Det er vitterligt blot at åbne æsken og begynde at eksperimentere. Inden da har du selvfølgelig dækket godt af med afdækningsplast el.lign. - for som du sikkert ved, så er pouring kunst noget rigtigt dejligt grisset arbejde!

Af egen erfaring kan jeg oprigtigt garantere dig, at du nok gerne vil have endnu et par lærreder ved hånden, inden du giver dig i kast med Discovery Kit, for den enkelte lærredsplade i sættet er slet ikke nok, når først du er i gang. Jeg vil anbefale lærreder og ikke vores maleplader, da limen i pladerne kan risikere at slippe under tørringen efter en tyk pouring.
Og når nu vi er ved anbefalinger; dine hænder vil takke dig, hvis du har gummihandsker på!

Der er masser af teknikker at prøve og kombinere. Hæld f.eks. flere farver i én plastkop, sæt lærredet på koppen og vend hele molevitten om. Løft da koppen hurtigt og se farverne brede sig over billedet.
Du kan også benytte silikoneolien til at fremkalde en super flot "celle"effekt i billedet. Eller du kan hente føntørreren og blæse et par gange i billedet for en flot "eksplosiv" effekt!
Tørretiden er lang; mellem 36 og 48 timer, og det er en god idé, at lade billederne tørre eleveret, f.eks. på nogle plastkopper, så billedet ikke tørrer fast til underlaget.

Pouring kunst har aldrig været simplere.
Rigtigt god fornøjelse!
Mange hilsener,
Laura fra Kunstnerfarver

Læs næste

Hurtigt tip til mere realistiske skygger
Golden SoFlat , gør det meget lettere...

Efterlad en kommentar

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.