Vigtige ting angående (realistisk) maleri
Forholdet imellem lys og skygge er det som især giver et realistisk maleri den tredimensionelle virkning, og som gør det virkelighedstro. Lys/skyggeforholdene kaldes tonerne i maleriet, eller valøren – altså hvor mørkt eller lyst noget er. Det er meget vigtigere at etablere korrekte toner end korrekte farver, især i begyndelsen af udførelsen af maleriet. Samtidig er det lettere at ændre farven på en korrekt tone end at ændre tonen på en korrekt farve. Korrekte toner, dvs. lys/skyggeforhold, er meget vigtigere end korrekte farver, fx 75 % til 25 %.
Men vi er udfordret af at det kan være svært at se hvor mørkt eller hvor lyst noget er, mest fordi vi ser det i forhold til hvad der er lige i nærheden – fx ser en lys tone lysere ud ved siden af en mørk og omvendt. Nedenstående eksempel viser det tydeligt – man tror ikke sine egne øjne, men felterne 1 og 2 har samme tone! De er klippet ud nedenfor.
Dette er et ekstremt eksempel, som vi sjældent vil komme ud for i et maleri, men samme udfordring vil i større eller mindre grad gøre sig gældende i alle realistiske malerier, så risikoen for fejl i tonerne er stor hvis man ikke er opmærksom.
Herunder et eksempel på en svane jeg malede for nogle år siden – svanens ”sorte” knop er i lydsiden omtrent den samme tone som dens ”hvide” hoved og hals i skyggesiden.
Her er det især svært fordi vi ”ved” at knoppen er sort og svanens fjer hvide. Så det er både vores forhåndsindtagede viden og vores hjerne/øjne der giver problemer for os, når vi skal male det vi ser.
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.