Derfor er gode farver dyre!

Derfor er gode farver dyre!

2015-08-01 14.48.39 20150801_150326

For nylig har man i Netto kunnet købe materialer til acrylmaleri med kunstneren Hornsleths signatur og motiv på emballagen. Pakken jeg købte, indeholder ti tuber og kostede 50 kroner. En femmer pr. tube, så kan alle deltage, ikke sandt?

Hornsleth-pakningerne gjorde mig nysgerrig, selv om jeg jo nok på forhånd vidste, hvad jeg ville finde. Og ja, det fandt jeg desværre.

Det fremgår ikke, hvilken rolle Kristian Hornsleth har haft i forbindelse med produktet, eller om han ser det som endnu et af sine konceptuelle værker.
Jeg antager, at med en kendis-værdi som hans vil mange mene, at det er en blåstempling af pakkens indhold. Hvis denne stempling så handler om at få sat en stopper for maleglæden hos talløse amatører, ja så holder den desværre også, hvad den lover.

De ti kulører i denne pakke med påskriften "basic" er ifølge teksten på tuberne: Hvid, gul, orange, rød, magenta, blå, cyan, grøn, brun og sort.

Ingen af tuberne var fulde, første gang jeg åbnede dem. Og det, jeg så fik trykket ud, var af vidt forskellig konsistens alt efter kulør. Acrylfarver er lavet af en binder, pigmenter (farvestoffer) og i de billigere tilfælde, fyldstoffer. Pigmenters og binderes forskellige kemiske egenskaber gør, at der VIL være forskel på konsistensen. Men ikke så stor forskel, som der er her.

Hvis man vil sælge farver til en tiendedel af, hvad ordentlige farver koster, så skal der naturligvis spares - og man sparer mest effektivt på pigmenterne, der er det dyreste i en farveproduktion.
I den her pakke virker pigmenterne ikke rene og klare, særlig grumt var det i farven magenta - og da det er den røde/pink farve, man især anvender i blandinger, så er det en virkelig alvorlig hindring for et smukt resultat. Faktisk ligner den slet ikke en magenta. Hvad der er i den af pigmenter, kan jeg ikke se - for der er absolut ingen oplysning på pakken ud over en sikkerhedsadvarsel om, at man ikke bør spise farverne.

De eneste præcise farvenavne er magenta og cyan og til nød orange. (cyan er "blandeblå" eller "primærblå"). Pakkens udgave af cyan var, hvis jeg skal sige det pænt, nogenlunde brugbar. Den vil i hvert fald ikke ødelægge så meget, som den magenta vil.

Resten af betegnelserne : rød, blå, grøn, gul, hvid, sort, brun fortæller intet om, hvilken farve, man kan forvente at finde i tuben. På emballagen er et farvefelt trykt - her er det kun sort og hvid og måske gul, der er til at stole på. Den brune er ikke en brun, men en temmelig død okker. Hvis sættet er henvendt til en begynder, der typisk vil finde det svært at blande brunt, så er der ingen hjælp at hente i den brune tube. Til gengæld kommer man tæt på brunt, hvis man prøver at lave lilla - men det er en anden historie. Den grønne er en også ret død kulør, der nok skal forestille en phthalo green. Jeg kan godt forstå, hvorfor de ikke bruger de korrekte betegnelser - så ku' der rigtig blive ballade.Den blå er næsten violet, og så er der så lidt pigment i, at den er totalt gennemsigtig, når man maler med den. Det er der i øvrigt også i den hvide - som blandehvid er den tvivlsom, man skal bruge en halv tube for at lave grå med en lille bitte klat af den sorte - og som dækhvid kan den overhovedet ikke bruges. Den orange er ikke orange, men en varm gul, der minder om f.eks. en diarilyd-gul. Ingen af farverne undtagen den sorte er særlig dækkende, og ingen af dem blander sig smukt.
Med hensyn til lysægthed - altså, om farverne har risiko for at falme efter kort eller længere tid - er der heller ingen information. Jeg må antage, at man ikke skal stole på, at mesterværket til mors dag holder så længe, som mor gerne ville have haft.

Der står i øvrigt heller intet på pakken om, hvad acrylfarver er, og hvordan man bruger dem, hvad man kan male på, hvordan man renser penslen, at de er vandopløselige osv.osv.

Med et rimeligt kendskab til farver og maleri kan man sikkert frembringe noget tåleligt med sådan et sæt. Men malere, der har det kendskab, køber ikke farver til ti for en halvtredser. Så det her sæt havner hos begyndere og formentlig i mange tilfælde hos børn.
I bedste fald ender det med, at man opdager, man har brug for bedre farver. I værste fald med, at man tror, man er for talentløs til at få noget ordentligt ud af farverne, og holder op før man rigtig fik begyndt.

Jeg siger ikke, at alle skal købe farver til hundredvis af kroner. Et godt basissæt i kunstnerkvalitet kommer vel op på en 6-800 kr.
Men jeg synes, Kristian Hornsleth skulle holde sig for god til at lægge navn til sådan noget bras. Det kan godt være, det er en god joke eller en god forretning - men det ødelægger en vigtig glæde for en masse mennesker. Og nej, man kan IKKE sige sig selv, at man ikke får noget ordentligt for de penge, hvis man intet ved om farver - og man kan slet ikke sige sig selv, hvad problemet med billige farver er, hvis man ikke har den viden, som den mere erfarne maler har.
Hvis du vælger at bruge din kostbare tid på at lege og hygge dig, eller gøre noget mere ambitiøst, med farver - så giv dig selv noget ordentligt. Og især, så giv børn noget ordentligt at male med. Glæden ved gode materialer er alle pengene værd!